dagsys

Dagslys

Dagslys har stor betydning for vores sundhed og velvære. Dagslys på arbejdspladsen er derfor vigtig og skal prioriteres højt. I de senere år er der kommet fokus på dagslysets betydning for helbredet og døgnrytmen. Manglende dagslys kan føre til helbredsgener i form af døgnrytmeforstyrrelser og søvnforstyrrelser. 

I Danmark stilles krav til dagslys i arbejdslokaler gennem lovgivningen. Det fremgår af Bygningsreglementet og arbejdsmiljølovgivningen. Det er de lokale kommunale byggemyndigheder og Arbejdstilsynet, som varetager godkendelser og kontrol af dagslysforhold i arbejdslokaler. Som bygherre til eller lejer af arbejdslokaler, kan det være vanskeligt at finde vej gennem regelsættet og anvendt praksis for dagslys i forhold til danske arbejdspladser og arbejdslokaler.

Udover kravene til dagslys findes i lovgivningen også krav til mulighed for udsyn på omgivelserne fra arbejdslokaler. Dette forhold skal således også tilgodeses.

ARKILYS rådgiver om regler og praksis på hele dette område. Både om fortolkning af reglerne og om konkrete tiltag for at imødekomme lovgivningen. Herunder hjælp til myndigheds godkendelse.

Kontakt undertegnede for nærmere rådgivning.

Kunstig belysning

 

Den kunstige belysning har stor betydning for synsmiljøet på arbejdspladser og i arbejdslokaler. 

Belysningen skal også understøtte evnen til at udfører kvalitetssikring af produktionen, uanset om der er tale om fx IT arbejde eller faglært maskinarbejde. Forebyggelse af ulykker kan bl.a. ske ved etablering af god belysning.

 

Kunstig belysning reguleres af bygningsreglementet og den danske standard for kunstig belysning, DS/EN 12464-1. Hertil kommer vejledning fra Arbejdstilsynet om belysning på arbejdspladser. Standarden er en fælles europæisk standard og er det vigtigste regelsæt i øjeblikket på området.

Det er vigtigt at følge standardens krav og anbefalinger ved planlægning af kunstig belysning.  Standarden er sammen med bygningsreglementet garanten for en god belysning på arbejdspladser og i arbejdslokaler.

kunstig belysning

I standarden defineres synsfeltet ved en arbejdsplads. På billedet ses markering af centralt synsfelt, nærmere synsfelt og øvrige omgivelser. I centralt synsfelt skal kvaliteten af belysningen tilgodeses jævnfør standarden. Tilstødende områder skal tilpasses i forhold hertil.

Væsentlige temaer for god belysning er: korrekt lysstyrke, minimum blænding, ingen flimmer fra belysningen, gode kontrast forhold, god lysfarve og god farvegengivelse.

 

Kontakt undertegnede for nærmere rådgivning, vurdering og kontrolmåling. Udfører også funktionsafprøvning jævnfør DS/EN 12464-1.

 

ARKILYS - Tlf. 61 39 32 62