Belysning i kontorer

Kontorarbejdspladser består ofte af skrivebordsarbejde og edb-arbejde. Behovet for belysning ved disse arbejdsfunktioner er ikke helt ens. Synsforholdene ved edb-arbejde er mere krævende end ved skrivebordsarbejde. Derfor bliver det næsten uundgåeligt edb-arbejdet, der afgør valget af belysning til kontorarbejdspladser.

Man skal tilstræbe følgende synsforhold:

Der må ikke være lys på edb-skærmen, så kontrasten i skærmbilledet forringes

Der må ikke være generende blænding fra vinduer eller belysning

Der må ikke være generende spejlinger i edb-skærm eller edb-bord (i manuskripter eller lignende)

Belysningsstyrken på arbejdspladsen skal være behagelig og afpasset således, at der er mest lys ved edb-bordet og aftagende lys væk derfra. Lysstyrken kan med stor fordel være regulerbar. Det kan også være nødvendigt, at kunne regulere dagslysniveauet.

Kontrasterne i synsfeltet fra arbejdspositionen skal være således, at skærmbilledet er lysere end omgivelserne. Det kan fx betyde, at en væg man sidder op imod, skal have en lidt dæmpet kulør (grålighed). Eller sagt på fagsprog, skærmens luminans (objektets luminans) skal være højere end baggrundsluminansen. (Den totale baggrundsluminans styrer adaptationsluminansen (øjets følsomhed), og forholdet mellem objektluminansen og adaptationsluminansen er afgørende for synsforholdene.)

Mulig løsning:

En god løsning kan være en kombination af gode arbejdslamper med en loftsbelysning, som er behagelig, og som giver et rimeligt lysniveau omkring arbejdspladserne. Men det er arbejdslamperne, der er de primære lysgivere. Denne løsning er også velegnet i forhold til dagslyset, idet man i stor del af tiden vil kunne nøjes med lyset fra arbejdslamper og dagslyset.

Som rumbelysning kan anvendes loftslamper, der giver direkte eller direkte og indirekte lys gerne suppleret med lamper, der giver lys ind på vægge. Det er vigtigt, at der er variation i lysniveauet i rummet, således at man har mest lys på arbejdspladserne og mindre lys rundt om arbejdspladserne. Har man mødeborde eller stående arbejdspladser ved reoler/skranker, er det en god løsning med lys ned over disse steder.

Belysningen skal være med til at understøtte brugen af rummet, der skal med andre ord være en sammenhæng mellem lys og funktionerne i rummene.

Belysningen skal også være indrettet, så den kan tændes i zoner. På denne måde kan man nøjes med at have det lys tændt, man har brug for. Ofte vil dagslyset kunne udgøre den supplerende belysning til den mere arbejdspladsrelaterede belysning.

Belysningen skal være uden flimmer, det vil sige enten glødelys eller lysstofrør med såkaldt elektronisk forkobling.

På arbejdspladserne skal belysningsstyrkerne ligger i området 200 til 500 lux. Lysstyrken har betydning for synspræstationen, men det er individuelt, hvilket behov den enkelte har til lysstyrken. Der findes dog også andre lige så betydningsfulde parametre som lysstyrken, såsom lysets retning, luminansfordeling, lysfordelingen, blænding m.m.

I arbejdspladsens nærmere omgivelser bør belysningsstyrken ligge i området 50 til 300 lux. Som førnævnt er det godt med variation i belysningen.

Valg af lyskilder har betydning for lysets farve og lysets evne til at gengive farver. Se under "lidt om lyskilder".

Tilbage til forside.

Preben Staun, arkitekt maa